
Historiske rammer med moderne badløsninger

Moderne badeværelser til et historisk gods
Aggersvold Gods ved Jyderup på Vestsjælland har en historie, der strækker sig tilbage til middelalderen, mens den nuværende hovedbygning stammer fra 1830’erne.
På godset er der arbejdet nænsomt med at opdatere badeværelserne, så de harmonerer med stedets historie og samtidig lever op til nutidens krav til funktionalitet og komfort. Tre af godsets længer – herunder en tidligere ridesal og stald – er ombygget til hotelværelser, mens den højloftede staklade, et tidligere kornmagasin, i dag danner ramme om møder og arrangementer.
Materialer og udtryk er nøje udvalgt med respekt for de eksisterende rammer. De moderne badløsninger er indpasset med fokus på holdbarhed, komfort og æstetik – uden at tage opmærksomheden fra bygningernes oprindelige karakter og arkitektoniske detaljer. Løsningen er udført med sargkant, som både understøtter det æstetiske udtryk og bidrager til en funktionel og holdbar afslutning.
Undervejs i projektet har Marmorlines montør været til stede ad flere omgange, hvilket har givet indblik og billeder fra processen. Resultatet er en gennemført helhed, hvor forskellen mellem før og efter er markant – og hvor moderne badløsninger i dag naturligt indgår i historiske omgivelser.
Projektet på Aggersvold Gods er et godt eksempel på, hvordan specialtilpassede løsninger, materialeforståelse og solidt håndværk kan forenes i komplekse renoverings- og ombygningsprojekter.
Produktinformation
| Materiale | MARMOR |
| Farve | HVID MAT |
| Form | COLOMBO |