fjordgaarden toppen

Hotel Fjordgaarden

hotel

Et roligt velværeunivers med unikke løsninger

Fjordgaarden er et kurbad, hotel og konferencecenter ved Ringkøbing Fjord, placeret midt i den vilde, vestjyske natur. I spa-området ønskede ejerne, at naturens rå elementer skulle tænkes ind i det rolige velværeunivers.

Med fokus på at kombinere nordisk æstetik med funktionelle løsninger har Marmorline leveret håndbyggede og specialdesignede bordplader, vaske, badekar og elementer til kurbadet. Flere af løsningerne er udført som lange, sammenhængende bordplader med integrerede kummer — nogle med papirdrops — så både funktion og udtryk er tænkt ind i den samlede løsning.

Derudover er der arbejdet med special designede elementer, som integrerede drypbakker, fodbad og kar til is, hvor materialet ikke kun fungerer som en overflade, men også som en aktiv del af rummets funktion. De tilpassede løsninger understøtter både kurbadets praktiske behov og det gennemførte udtryk af luksus, ro og kvalitet.

Materialevalget faldt på Art-Line i farven Nightfall, som har et smukt farvespil, der leder tankerne hen på de mønstre, vand og vind naturligt skaber i strandsandet lige uden for dørene.

På hotelværelserne er der valgt en mere enkel løsning med frit hængende bordplader og integrerede Colombo-vaske i hvid mat, støbt marmor. Det giver badeværelserne et let og åbent udtryk, hvor overfladerne er nemme at vedligeholde og passer ind i den lyse, nordiske indretning. Der er desuden udført handicapvenlige løsninger med ekstra fokus på tilgængelighed og brugervenlighed.

Produktinformation

SPA-AFDELING

Materiale ART-LINE
Farve NIGHTFALL
Form SPECIALDESIGNET

 

HOTELVÆRELSER

Materiale STØBT MARMOR
Farve MAT HVID
Form COLOMBO

 

close